tirsdag den 27. januar 2009

Emilie 7 måneder

I dag er det Emilies 7 måneders dag... Tænkte det måtte være tid til en lille opdatering og et par nye billeder.
Her er hun i vores sofa (ikke så børnevenlig en farve, men indtil videre er den nu kun blevet plettet af vores egne chokoladefingre..:-) - men farven er valgt for at dæmpe lidt ned på vores meget røde stue, som I lige aner i baggrunden). Emilie har fået nye sko - de første - vi har nemlig store ambitioner om, at hun skal gå tidligt!! Nej, ingen ambitioner faktisk, og hun må også siges at være meget stationær stadig. Hun vil egentlig helst bare sidde, som hun gør der. Læg også mærke til den lille strutmave (nogen ville nok kalde det en 'vom') - man spiser godt herovre i USA! Nu får hun 4 måltider om dagen - to gange grød og to gange mos og gerne med lidt større stykker i plus en smule kød eller fisk om aftenen. Hun er ikke pjattet med klumper, men hun skal jo lære det! Til gengæld kan hun godt lide at få fx et helt stykke æble, som hun med sine små spidse tænder kan gnave lidt i.
Her er hun i sin høje stol, som vi omsider har fået anskaffet os (vi venter jo på vores ting hjemmefra, men det har desværre lange udsigter, så vi måtte endnu en tur til IKEA...). Emilie kan godt lide at spise (det har hun vist ikke fra fremmede:-) og det bliver tit nogle temmelig lange seancer. Hun vil det hele selv - holde skeen, drikke af koppen, og have fingrene helt ned i skålen - men kan ikke så meget af det endnu. Så det kræver tit et bad efterfølgende.
Her er det far, der bader hende, og det er aldrig kedeligt. Hun er meget glad for sin badeand, så det kan være svært at få hende op igen.
Vi savner stadig at finde nogle rigtig gode aktiviteter til hende herovre - som fx babysvømning, som jeg faktisk ikke tror eksisterer her - desværre... Så indtil videre må vi selv stimulere. Det hele skal helst være så vildt som muligt, flyveture, kolbøtter, hænge på hovedet.. Efter bad øver vi lidt "kravleteknik" i mors og fars seng. Hun gør små antræk til at ville prøve ved at trække benene op under sig og rumpen i vejret, men hun kan endnu ikke løfte sig op i armene.
Al den aktivitet kræver også sin søvn, men nu er det kun 2 lange lure om dagen - formiddag og eftermiddag - og så sover hun igennem om natten (12 timer i træk, hvilket også kan mærkes tydeligt på forældrenes energiniveau. Fantastisk!).
Det går op for mig, at dette indlæg blev lidt detaljeret, men det er også rart for os selv at have dette som en slags dagbog... Forresten har det sneet i dag! Her et billede fra min gåtur til træningscenteret i morges.

mandag den 19. januar 2009

Obama Inaugural Celebration ved Lincoln Memorial

Igår, søndag, trodsede vi advarslerne om, at D.C. centrum ville blive fuldstændig vanvittig at færdes i i dagene omkring Obama's indsættelse og begav os med metroen for at deltage i den første officielle begivenhed i Washington D.C i forbindelse med indsættelsen. Kick-off var en koncert - "We are one" - med alle de største musiknavne så som Stevie Wonder, U2, Mary J. Blige, Bruce Springsteen, Usher, Beyoncé, Garth Brooks, Sheryl Crow m.fl., der optrådte, og kendte personer (bl.a. Tom Hanks, Denzel Washington, Jack Black, Jamie Foxx osv.), der læste op og fortalte historien om flere tidligere betydningsfulde præsidenter. Der var sort med mennesker, som I nok fornemmer på billederne, og stemningen var helt unik. Vi havde placeret os et godt stykke fra Lincoln Memorial, hvor scenen var, men der var storskærme hele vejen langs Reflecting Pool og op til The Monument, hvor vi stod. Vi stod lige ved siden af et børnekor, som skrålede med på alle sangene og gjorde stemningen særligt festlig. Humøret var i top hos alle, de største glædesråb lød dog, når Obama blev vist på storskærmen (meget smilende og let rockende med til musikken) og mange blev meget berørte, da han til sidst gik på scenen og holdt sin tale (måske I har set klip hjemme i nyhederne). Man fornemmer virkelig en særlig følelse af fællesskab, som han nok bringer frem hos mange.
Emilie nød også at være med:-) Hun var med på fars arm og fik også en hel del opmærksomhed. Der er nok de første 20 mennesker, der skulle tage billeder af hende. Hun var så glad og skraldgrinede, når folk klappede og sang. Det var dog en lidt kold fornøjelse, så vi var alle pakket godt ind, og måtte hjem i varmt bad. I morgen tirsdag vil vi følge begivenhederne hjemmefra, da der forventes ml. 4-5 mio. mennesker i byen (i går var der trods alt "kun" ca. 1 mio. deltagende). Det var dog overraskende så nemt det hele gik med at komme frem og tilbage med metroen og helt inde i centrum havde de spærret gader af, så man kunne gå på vejen også. Man fornemmede også hvordan sikkerheden er helt i top. Over os cirklede konstant helikopetere og da vi ankom til koncerten, så vi Obama's kortege af biler, som var ekskorteret af et stort opbud af politi og meget hårde sikkerhedsfolk, der lignede at de var klar til at trykke på aftrækkeren, når det skulle være. Man kan ikke lade være at tænke på, hvordan verden har ændret sig siden sidste indsættelse af en ny præsident...

fredag den 16. januar 2009

Emilie 6½ måned




Blot et par nye billeder af Emilie. Hun er begyndt at sidde selv (2. januar). Og det kan hun ikke få nok af.. Til gengæld koster det også et par blå mærker hist og her - når trætheden melder sig er det nemlig ikke helt så nemt at holde balancen:-)




Og så er der tænder på vej - 2 stks i undermunden. Det har hun også selv opdaget og alt skal bides i.


Verden omkring hende er pludselig meget spændende og skal undersøges meget nøje. Som her en af julegaverne, som vi netop har fået sendt (kunne ikke lige være i kufferten).


Det bedste hun ved er dog, når mor og far skaber sig tossede og synger og klapper. Så nu har Charlotte og Emilie fundet et hold, vi skal prøve af - "Play & Music" - for børn i alderen 6-10 måneder. Det glæder vi os meget til. Måske vi begge kan få nye "legekammerater"...
Vi har lang weekend, da mandag er helligdag - Martin Luther King's Day - og tirsdag som bekendt jo er "Obama's Day". Bush har erklæret D.C. for værende i en eller anden form for undtagelsestilstand pga. al opmærksomheden om begivenheden og de deraf følgende trafikale og sikkerhedsmæssige udfordringer. Vi kommer nok kun til at følge det hele lidt på afstand, da det vist bliver "lidt hektisk" i centrum. Det er også blevet rigtig vintervejr - -8 grader - så man vil også gerne begrænse udendørsaktiviteterne lidt.
Rigtig god weekend til alle!

fredag den 9. januar 2009

Første uger i Washington DC

Nu er det tid til et første indlæg her på vores blog, hvor alle I der har lyst kan følge lidt med i vores liv her i DC. Det er ogsaa muligt at skrive smaa kommentarer til os - det vil vaere hyggeligt!

Tiden siden vi ankom for to uger siden er fløjet afsted. Vi startede jo med en uge på hotel midt inde i byen (nær Dupont Circle) - et meget hyggeligt kvarter lidt à la Østerbro med fine bygninger og mange små rækkehuse/byhuse og masser af caféer, restauranter og butikker. Emilie var også vild med det (hygger sig her på hotellets bløde "leopard"-tæppe)!




Vi var i gåafstand til White House, The Mall og Georgetown, så der var tid til lidt sigthseeing lokalt. Ved White House var de igang med at forberede indsaettelsen af Obama som den 44. amerikanske praesident. Hele byen er allerede paa den anden ende og der forventes 4 mio. besoegende paa selve dagen.















Vi havde også lejet en bil den foerste uge, så vi rigtig kunne udforske omraadet, bl.a. tage udflugter ud til Bethesda - den by vores lejlighed og Anders' arbejde ligger i (ca. tyve minutters kørsel fra centrum DC), se link: http://maps.google.com/maps?f=q&hl=en&geocode=&q=washington+d.c&sll=37.0625,-95.677068&sspn=32.335236,56.25&ie=UTF8&ll=38.960477,-77.077332&spn=0.469851,0.878906&z=10.
Vi har selvfoeliglig ogsaa vaeret i IKEA... Turen blev til en heldagsudflugt, da vi nærmest skal møblere en hel lejlighed (billeder foelger, naar vi er kommet lidt mere paa plads). Det var trættende for alle og på turen hjem blev der da også tid til en lille blunder...















Lørdag den 3. januar fik vi saa vores lejlighed. Den er helt perfekt. Ligger i downtown Bethesda, som virker som en rigtig hyggelig forstadsby til DC. Der er alt indenfor raekkevidde - masser af mennesker og liv, restauranter, butikker og groenne omraader - og Anders kan gaa paa arbejde paa 3 minutter.. Emilie har faaet sit eget vaerelse og vi har faaet et walkin closet og eget badevaerelse (meget amerikansk)!
Alle tre har det rigtig godt - Anders nyder de sidste dage af sin ferie og Emilie og Charlotte er spaendte paa den hverdag, der venter!
Nu er bloggen i gang og vi vil skrive regelmaessigt. Glaeder os ogsaa til at hoere, hvad der sker hos jer!
Mange kaerlige hilsner fra
Familien (Franck) Faeste




























tirsdag den 14. oktober 2008

Se vores nye blog

Vi har nu oprettet denne blog, som vi vil bruge ihærdigt, når vi i slutningen af året flytter til Washington D.C. På den måde kan alle jer - familie og venner - følge med i hvad vi foretager os, hvem vi har besøg af, og se billeder - nok især af vores lille Emilie!